Viden åbner for forståelse, og giver god baggrund for handlekraft.
Derfor tager denne mini-guide udgangspunkt i to undersøgelser fra 2003. Den ene viste, hvad forældre tror, at deres børn laver på internettet, den anden viste, hvad børnene faktisk laver, når de er på nettet. Det kom der en masse spændende resultater ud af, og som man måske kan forstille sig, stemte forældrenes opfattelse ikke helt overens med børnenes adfærd – på både godt og ondt.
Tankevækkende resultater
- Danske forældre synes selv, at de har god indsigt i deres børn internetbrug.
- Danske forældre ser meget gerne, at deres børn bruger nettet som hjælp til lektierne, men de har på fornemmelsen, at børnene hellere surfer rundt og har det sjovt eller spiller computerspil.
- At internettet tager tid, får alarmklokkerne til at ringe hos danske forældre – derimod er de ikke så bekymrede for f.eks. porno på nettet.
- Danske forældre ser internettet i meget højere grad som noget positivt og fordelagtigt i deres børns liv, end som noget negativt.
- Danske forældre har meget stor tillid til, at deres børn kan håndtere ubehagelige situationer på nettet.
- Danske forældre tror på, at børnene selv har en udviklet sans for forskelle mellem fakta og fiktion på nettet.
- Danske forældre taler meget lidt med deres børn om sikker internetadfærd, sammenlignet med forældre i de andre nordiske lande.
- Skolen, og ikke forældrene selv, skal være kilden til øget bevidsthed om sikker internetadfærd.
- Danske børn og unge er blandt dem, der taler mest med deres forældre om, hvad de foretager sig på internettet.
- Hjemmet er det foretrukne sted, at være på nettet – derefter kommer skolen og biblioteker.
- Børn og unge føler, at forældre lige skal tjekke, hvad de laver på nettet – men det sker ikke så ofte, at forældre sætter sig ned og surfer sammen med barnet.
- Regler, for hvad de må og ikke må, er ret tydelige – især står det klart for danske børn, at de skal fortælle deres forældre om ubehagelige situationer på nettet.
- Børn og unge elsker at spille computerspil og sende e-mails over nettet. Chat er ikke så populært, som i de andre lande.
- Danske børn og unge er blandt dem, der bruger nettet mest til lektiehjælp – helt modsat forældrenes opfattelse!
- Danske børn er blandt de mest skeptiske overfor informationer på internettet, ligesom de er de mest aktive for at finde kilderne til informationer.
- Danske børn og unge lægger gerne personlige oplysninger ud på nettet, bl.a. postadresse, e-mail adresse og fulde navn.
- Selvom de færreste danske børn og unge modtager uønskede seksuelle kommentarer over internettet, er der stadig en gruppe, der gør.
- Hvis børnene støder på pornografiske hjemmesider, reagerer de fleste med et overbærende skuldertræk. Nogle synes det var sjovt, mens en meget lille del blev stødt af det.
- Danske børn og unge bruger i høj grad chatten til at eksperimentere med identitet og personlige problemstillinger.
- Halvdelen af børnene og de unge er blevet spurgt, om de ville mødes i virkeligheden med en chat-ven.
- En del af dem tager op på invitationen, og møder chat-vennen i virkeligheden.
- De fleste tager en ven med til mødet.
- Til mødet havde langt de fleste en sjov oplevelse, for en mindre gruppe var det blot et møde eller ligefrem kedeligt. En procent havde haft en direkte ubehagelig oplevelse.
- Det er populært, at hente musik og film fra nettet – en mindre gruppe synes også, at det er i orden at hente ulovlige filer, og de vil gøre det fremover.
Prøv at tage nogle af SAFT resultaterne op til diskussion i klassen og derhjemme over middagsmaden!
Som SAFT resultaterne viser, er billedet af børn og unge på internettet ligeså mangfoldigt som billedet af børn og unge i det virkelige liv. Dog er der nogle mønstre og tendenser i adfærden på nettet, som er værd at tale om. Både for at fremhæve alle de spændende og brugbare ting ved nettet, men også for at gøre opmærksom på, at nettet har sine mere sorte sider. Sider, som kan gøre urolig, skræmme, mobbe, forvrænge virkeligheden, eller bringe én i situationer, man ikke kan håndtere. Mange ting på nettet ligger i såkaldte ”gråzoner”, der kan være svære at gennemskue for det utrænede øje. En af de bedste måder, at træne og skærpe øjet, så man kan færdes sikkert på internettet er gennem dialog og diskussion om, hvad man må og ikke må, bør og ikke bør på nettet.
Husk, at internettet er en afspejling af det virkelige liv med mennesker, der søger kontakt, underholdning og sjov, men også mennesker, der er ude på at udnytte og forulempe andre.
Det er ikke altid nemt, at vide, hvad man skal gøre, hvis man støder på ubehagelige situationer.
Der er ting du selv kan gøre:
Chat – møde med omtanke
At chatte med andre er super sjovt. Man lærer en hel masse spændende mennesker at kende, som man måske ikke ville have mødt i virkeligheden. At der så også er en del, der udgiver sig for at være en anden, end den man er, er en del af legen. Det vidunderlige ved chatten er jo, at man kan afprøve tanker, meninger og holdninger anonymt.
Men man kan også møde personer, som mobber, siger grimme ting eller som chatter udelukkende for at få etableret et møde i det virkelige liv.
Brug den sunde fornuft og sig fra!
Delete-knappen kan bruges til mange ting, bl.a. at fjerne personen, der udspreder negativitet, som mobber eller forulemper. Lad være med at tage til genmæle – det nytter ikke.
Anonymiteten åbner op for ærlighed og løfter sløret fra tabuer, men det kan også være en forklædning. Husk det næste gang du chatter.
Venskaber opstår over chatten. Og et tilbud om at mødes med den man har udvekslet tanker og følelser med over chatten, er selvfølgelig fristende. Men husk: chatvennen er en fremmed.
Hvis du går til et møde, så tag en forælder eller anden voksen med. Hvis din chatven, Charlotte 12 år viser sig at være Flemming 45 år, har du brug for en voksens autoritet og styrke – her skal der ikke tages chancer. Fortæl andre om mødet, tid og sted.
GÅ ALDRIG ALENE!!!
Du kan læse mere om sikker chat på www.sikkerchat.dk
Kildekritik – du skal vide, ikke tro!
Internettet er en guldgrube af oplysninger. Søg – og du finder svaret. Eller hvad? Hvis du bruger nettet til at søge information til hjælp for en skoleopgave, så tag det kritiske blik på. Tag forstørrelsesglasset op af lommen og hiv din indre detektiv frem. Tænk over hvordan afsender, budskab og modtager spiller sammen – der er ALTID en idé bag ALT, hvad der ligger på nettet. Det kan være at tjene penge, at promovere sin egen virkelighedsopfattelse, at fordreje historiske oplysninger eller blot at tage fusen på godtroende internetbrugere – en form for ”practical joke”.
Der er hjemmesider på nettet, der på umiddelbart videnskabelig vis dokumenterer, at koncentrationslejre under 2.verdenskrig er opspind eller hjemmesider, der bag dække af hyldest til Martin Luther King, i virkeligheden er en hvervekampagne for KKK (Ku Klux Klan).
Tag forstørrelsesglasset frem, og tjek det med småt. Brug den ekstra tid det tager, og se det som en detektiv-leg: ”Hvem er du? Og hvad vil du mig? Fortæller du sandt eller falsk?”
Danske børn er generelt gode til at håndtere pornografiske hjemmesider eller henvendelser med seksuelt indhold fra fremmede over f.eks. chatten. Men nogen gange kan det være slemt og stødende. Især piger oplever, at blive mødt med seksuelle tilnærmelser over chatten i åbne chatrum.
Husk, at du har magten til at sige fra lige ved hånden – delete-knappen.
Hvis du støder på børnepornografiske hjemmesider, kan de anmeldes på www.politi.dk
Hvis du får tilsendt eller selv ved et tilfælde støder på en hjemmeside med voldsomme pornobilleder, så hold ikke forskrækkelsen for dig selv – fortæl dine forældre eller en anden betroet voksen om det, så I kan diskutere forskelle mellem kærlighed, seksualitet og kommerciel porno.
Downloade ulovlige musik- og filmfiler – skal/skal ikke?
Det endnu ikke udgivne nye nummer fra Christina Aguilera eller Metallica ligger og frister på nettet. Mange benytter sig af fildelingstjenester, eller P2P (Peer to Peer) som de også kaldes, på internettet. Det er sejt, at have et fedt musiknummer, som ingen andre har hørt endnu. Det er hurtigt og det er nemt, at få fat i. Ingen kan se dig. Og måske ved du godt inderst inde, at det du gør, ikke er lovligt. Medmindre kunstneren har givet tilladelse, er det nemlig dybt ulovligt, og du kan få en bøde – eller værre, hvis du downloader i stor stil – ryge i fængsel.
Mange er forvirrede over reglerne. Hvad må man, og hvad må man ikke. Som hovedregel er det ulovligt at downloade musik- og filmfiler, medmindre, der direkte står, at kunstneren, producenten eller ophavsmand har givet sin tilladelse.
Faktisk kan man sammenligne det at downloade ulovlige filer med det at stjæle. Som enhver anden, skal en kunstner leve af sit arbejde, så tjek lige med den indre moral og fornuft næste gang du downloader.
Der er flere muligheder for at downloade lovligt f.eks. musik på nettet, gratis eller mod mindre betaling. Spørg på biblioteket eller prøv f.eks. www.musikbibliotek.dk
På www.kum.dk (klik på Kulturområder og dernæst på Ophavsret) kan man læse om, hvad loven siger lige nu om ulovlige downloads. På denne side kommer der også hele tiden nyt om lovændringer inden for området.
Læs mere om netetik på www.saftonline.dk – klik på Sikker Surf – 10 Tips med gode råd til forældre og netsurfende børn, eller på www.emu.dk.
Klistermærkeråd til indersiden af øjenlåget:
Husk fornuften – vær skeptisk – vær kritisk – vær overfor andre som du selv gerne vil behandles. Og så hav det i øvrigt sjovt på nettet!
Hvad er SAFT?
SAFT-projektet er et samarbejde mellem flere europæiske lande. Der er syv partnere fra fem forskellige lande. Medierådet for Børn og Unge (Danmark), Statens Filmtilsyn (Norge) IKT (Norge), Markeds- og Mediainstituttet (Norge), Våldsskildringsrådet (Sverige), Heimili og Skoli (Island), og National Centre for Technology in Education (Irland). www.medieraadet.dk og www.saftonline.dk