Hvad er SAFT?

SAFT - Safety, Awareness, Facts and Tools – er et projekt om sikkerhed på Internettet for børn og unge.

 

Projektet løb i perioden 1. september 2002 - 1. april 2004, og var støttet af EU’s aktionsplan for sikker brug af Internettet.

SAFT-projektet indeholder en forskningsundersøgelse og en informationskampagne. Forskningsundersøgelsen har kortlagt forældres viden om børns brug af Internettet og undersøgt børns brug af Internettet. På baggrund af forskningsundersøgelsen er udformet informationskampagner, der henvender sig til børn, unge, forældre og lærere. På webportalen ligger blandt andet undervisningsmateriale og de gode råd til forældre, Sikker Surf - 10 Tips.

Projektinformation om forældreundersøgelsen


Forskningsundersøgelsen om forældrene blev afviklet i uge 50/ 2002. Målgruppen for undersøgelsen har været forældre med børn mellem 6-16 år med Internetforbindelse fra hjemmet. Målgruppen er bosiddende i Danmark, Norge, Sverige eller Island. Ialt 800 danske forældre deltog.

 

Projektinformation om børneundersøgelsen

 

Forskningsundersøgelsen om børnene blev afviklet i januar til marts i 2003. Udover de ovennævnte partnere, deltog også Irland. I alt 4700 børn, heraf 1000 i Danmark, udfyldte spørgeskemaer i deres skoleklasser. 

Resultater fra de to undersøgelser kan downloades her:

 

Forældreundersøgelsen

 

Børneundersøgelsen