Børneundersøgelsen

SAFT Børneundersøgelsen

 

Og så kom resultaterne fra børneundersøgelsen i maj 2003, og satte forældreundersøgelsen i relief. Når børnene fik lov til at svare selv, viste der sig en lidt anden virkelighed – mest på den gode måde. Resultaterne bekræftede, at internettet er en så integreret del af børns hverdagsliv, at man med rette, kan kalde nettet for børnenes nye legeplads. Her leger de, de afprøver grænser og eksperimenterer med identitet, de opbygger fællesskaber, får venner og underholdning. Især for drengenes vedkommende er nettet kilde til ”manddomsprøver”.

 

Drenge- og pigekultur på nettet

 

Det er primært drenge, der har besøgt nettets ”grå-zoner” med pornografik, hadefuldt, destruktivt og voldeligt indhold. Det er en forsvindende lille andel af pigerne, der besøger disse sider. Men at drengene gør det, skal mere ses som en naturlig del af drengekulturen, hvor udfordringer af hinanden kan bestå i besøg af disse sider. Pigerne bruger i højerte grad nettet til kommunikative formål som chat og e-mail, og de er glade for at besøge fansider. Hvis man sammenholder hvad forældrene troede, at børnene laver på nettet med, hvad børnene faktisk laver, var der én overordnet forskel: børnene bruger nettet i langt højere grad til lektiehjælp og målrettet informationssøgning, stik modsat hvad forældrene troede.

 

Godt tillidsforhold

 

Forældreundersøgelsen viste, at de voksne har tillid til, at børnene kan færdes sikkert på nettet. Denne tillidsopfattelse blev bekræftet af børnene, der er rigtig gode til, at tackle dårlige oplevelser på nettet og til at være kritiske omkring, hvilke personfølsomme oplysninger de giver fra sig. Børnene oplever ikke forældre som den primære kilde til vejledning om sikker færden på nettet – det er skolen. Undersøgelsen viste endvidere, at online computerspil bliver mere og mere populære, at der stadig er en kønsopdeling indenfor valg af spilgenrer og at nogle børn var helt nede i 5 års alderen, da de første gang kom på nettet.

 

Ialt 1000 danske børn i alderen 9-16 år deltog i spørgeskemaundersøgelsen udfyldt i klassen.

 

Ovenstående er den forkortede udgave af resultaterne. Download hele undersøgelsen her.

 
 
 
PDF logo 

 

Børneundersøgelsen

 

 

Relaterede links
Læs her om resultaterne fra de andre lande: